Baggrund
KlimaPyramiden er udviklet igennem vores arbejde med sitet globalopvarmning.dk, der er et privat initiativ, hvor hjemmesiden har til formål at oplyse om de muligheder, man som borger har for at mindske sit energiforbrug.

Vi vil gerne være med til at oplyse om de reelle muligheder man har for at gøre noget selv, idet vi mener at vi alle har et etisk ansvar i forhold til klimaet og at vi har brug for et holdningsskift.

Vi skal op af stolene og gøre noget, og hvad er mere nærliggende end at tage fat i et gennemprøvet værktøj som "Madpyramiden", til holdnings dannelse og adfærds styring.

"Klimapyramiden", er opbygget ligesom madpyramiden, nu blot med fokus på forbrug af energi.

Små ændringer i vores adfærd kan hjælpe med at sænke CO2 udslippet, uden at påvirke vores livskvalitet, og vi skal opfordres til at gøre det til en sport at leve efter KlimaPyramiden.

Udbredelse af budskabet
"De unge" skal hjælpe "de gamle" hvorfor målgruppen er skoler, institutioner og græsrodsbevægelser.

Udover at KlimaPyramiden har været tilgængelig på GlobalOpvarmning.dk, er den tilbudt til brug på skolers og organisationers hjemmesider samt www.klimaundervisning.dk i databasen med læremidler om klima til grundskole, ungdomsuddannelser og erhvervsakademi.

KlimaPyramiden bruges i projektopgaver, hjemme hos familierne, på T-shirts, på plakater og er f.eks. blevet brugt i Aalborg Kommunes sluk-lyset kampagne, i Aalborg Zoo og senest i alle Albertslunds skoler og institutioner.

Nyt familie projekt
Med websitet KlimaPyramiden.dk og med bogen "Milak's KlimaPyramide", der er udviklet med Aalborg Zoo, Albertslund Kommune og Pedagogisk Center Albertslund som samarbejdspartnere, vil vi målrettet starte FamilieKlimaProjekter og udbrede holdningen i KlimaPyramiden ud over Danmarks grænser.

“Milaks klimapyramide” på 16 sider, forklarer CO2-problemet med opgaver, som hjælper børnene med at finde måder, hvorpå de kan udlede mindre CO2. På Klimakontrakten kan hele familien skrive 5 klimatiltag, de vil gøre for at skåne miljøet og bagefter underskrive kontrakten. Sættet indeholder også klistermærker med billeder af Milak og elementer fra klimapyramiden.

Websitet og bogen er nu oversat til Engelsk og Tysk , og flere sprog er igang:

Fransk, Spansk, Hollandsk, Norsk, Svensk, Tjekkisk, Kinesisk, Polsk, Hindi, Urdu og Tyrkisk.




© 2009-2010 KlimaPyramiden® er udviklet af Globalopvarmning.dk // Design Graphicarts.dk
OM OS
blocks_image